Så er hvalpene flyttet

25. februar 2020

I sidste uge flyttede seks af hvalpene hjemmefra, og Vixen blev boende hos os.

Jeg har ikke været særligt god til at opdatere hjemmesiden, da alle vores hvalpekøbere har fulgt med på Facebook-siden, så her kommer lige en lille status.

De første par uger af hvalpenes liv gik helt efter planen. Hvalpene voksede, fik øjne, begyndte at kunne høre, krævede efterhånden lidt mere plads og udfoldelse, og vi begyndte at have besøg af de søde familier, der glædede sig til et nyt familiemedlem.

Tirsdag d. 21. januar blev Sansa pludselig meget dårlig, og måtte akut til vagtdyrlægen. Vi havde først mistanke om kalkchok, men det viste sig at være en betændt mælkekirtel - På trods af, at vi har holdt øje med og løbende mærket på mælkebaren. Vi var oppe hver anden time hele natten for at malke betændelsen ud og sætte de største hvalpe på til at die, men onsdag morgen var der en blålig plamage på brystvævet.

Vi brugte det meste af onsdagen på Ølby Dyrehospital, hvor vi fortsat forsøge at malke betændelsen ud, og hun blev sat på en kras antibiotika. På trods af vores anstrengelser blev vævet hen på aftenen nekrotisk, sort og boblende, og Sansa måtte opereres akut.

Hun fik fjernet to mærkekirtler og det omkringliggende brystvæv. Pga. medicinen måtte hvalpene vænnes fra med det samme, men de var allerede begyndt at spise selv, og kunne drikke mælkeerstatning af en skål, så det var ikke de store problem.

De næste dage gik med at holde Sansa smertedækket, give antibiotika og holde operationssåret rent. Efter en uges tid fik hun fjernet dræn, og senere blev stingene også taget ud.

Hun er kommet sig fuldstændigt uden mén, og kunne gå sammen med hvalpene igen de sidste par uger inden de flyttede hjemmefra.

Men da hun i forvejen kun havde 9 mælkekirtler, og vi nu er nede på 7, tør vi ikke lade hende få flere kuld. Hun kan i princippet godt få hvalpe igen, men vi vil ikke risikere at hun får et stort kuld, hvor der ikke er patter nok til alle.

Derfor besluttede vi at beholde en af tævehvalpene. Det var ikke en nem beslutning, da vi jo måtte skuffe en familie som en af hvalpene egentlig var lovet til, men ellers skulle vi jo starte forfra med at tage ud i verden efter nyt avlsmateriale.

Nu, hvor støvet har lagt sig, er vi super glade over vores beslutning om at beholde Vixen. Vi er meget spændte på hvad fremtiden kan bringe :-)

/Elisabeth