Jeg var igang med at rydde op i nogle gamle eksemplarer af kennelklubbens blad "hunden" og blev i den forbindelse mindet om, at der hvert år laves statistik over de mest vindene hunde på DKK udstillingerne.
Gad vide... Jo sørme. Sansa er den korthårede vizsla, der med sine 2 x BIR i Roskilde og 1 x BIM i Billund har skrabet flest point sammen, og hun kan derfor kalde sig DKK RACEVINDER 2018 med titlen DKKV18!
Ellers er der ikke så meget nyt under solen - Vi kommer lidt på jagt, uden at få det store med hjem, og så udforsker vi nye, spændende steder at gå tur - Sansa trænger til at møde andre hunde, end de to gamle beagler, så vi forsøger at komme lidt omkring og få hende socialiseret.
Og så er vi gået igang med lidt hjemmetræning i "dog fitness", som er forskellige balanceøvelser for hund. Hovedformålet er egentlig genoptræning af hendes ryglinje, som havde fået et skub - sandsynligvis et fald eller forkert skridt i marken - og er blevet sat på plads igen af verdens bedst Lone fra www.thetouch.dk - men øvelserne er faktisk virkeligt sjove, og jeg kan mærke, at jeg har savnet den lidt traditionelle klikkertræning lidt. Derudover kan jeg se stort potentiale i træningen i forhold til udstilling. Det kommer jeg nok til at skrive mere om!
/Elisabeth