KENNEL HAZELHUNT

KENNEL HAZELHUNT

Hvalpekøber hos os

Vi har pt. ingen aktuelle hvalpeplaner. Vi henviser til kenneloversigten på www.danskvizslaklub.dk​

Du kan komme i betragtning til en hvalp, hvis du:

  • Bor i hus med have eller på landejendom
  • Vil bruge hunden aktivt til jagt, jagtlig træning, prøver eller anden seriøs hundesport
  • Er indstillet på, at vizslaen er en race, som kræver meget fysisk og mental stimulering for at trives
  • Vil træne og opdrage din hund med moderne, positive metoder

Til gengæld tilbyder vi:

Avl, hvor vi har hævet barren ift. de officielle avlskrav - dvs. at vi kun bruger hunde i avlen, som:

  • Er øjenlyst
  • Har kendt DNA status for langhårsgen
  • Har opnået minimum excellent på udstilling
  • Har vist deres værd som alsidige jagthunde

Vi har fokus på genetikken og avler efter lav indavlsgrad.

Vores hvalpe vokser op i rene og ordenlige omgivelser inde i huset sammen med os, og de bliver socialiseret og miljøtrænet efter alle kunstens regler. Vi følger i videst muligt omfang PuppyCulture-programmet for socialisering tilpasset hvalpens udviklingstrin.

Vi halekuperer ikke vores hvalpe

Af følgende årsager:

  • Det er vores opfattelse, at problemet med haleskader er begrænset. En svensk undersøgelser har vist, at der ikke er forskel i hyppigheden af haleskader på hhv. kuperede og ikke-kuperede hunde.
  • Man piller ved hundens centralnervesystem og bevægeapparat uden 100% at kende konsekvenserne på kort eller lang sigt. Noget kunne tyde på, at kuperede hvalpe er en smule længere tid om at komme op at gå på bagbenene end ikke-kuperede
  • Store rovdyr er fra naturens side udstyret med en lang hale - Den har selvfølgelig en funktion
  • I mange lande må halekuperede hunde ikke deltage på nogle former for udstillinger, prøver eller konkurrencer - uanset om det er foretaget lovligt i hundens hjemland
  • Halekupering kan maskere haleknæk og andre eksteriør-afvigelser, så disse ikke kan sorteres fra i avlen
  • Halekuperede hunde kan lide af fantomsmerter

Når det så er sagt, så er spørgsmålet omkring halekupering ikke så sort-hvidt som mange gerne vil gøre det til, men som opdrætter skal man jo tage et valg. Er du uenig i dette valg, er du meget velkommen til at købe hvalp hos nogle af vores kollegaer i stedet for :-)

Sammen med hvalpen får du:

  • Basis+ stambog fra Dansk Kennel Klub
  • Købsaftale
  • Pasningsvejledning
  • Sundhedsbog med oplysninger om 8. ugers sundhedstjek og de første vaccinationer
  • Hvalpepakke med foder og en lille gave
  • 1 måneds gratis medlemskab til onlineportalen Rplus Gundogs
  • 1 års gratis medlemskab af Dansk Vizsla Klub
  • Adgang til årligt hvalpetræf med både fagligt indslag og socialt samvær
  • Mulighed for hjælp til blandt andet ringtræning og marktræning
  • Råd og vejledning i hele hundens liv - Og står du med en udfordring, som vi ikke kan hjælpe med, så gør vi brug af vores store netværk