KENNEL HAZELHUNT

KENNEL HAZELHUNT

Vizslaen

Vizslaen er først og fremmest en stående hund, hvis kernekompetence er at søge i det åbne landskab og tage stand for agerhøns eller fasaner. Men racen er en glimrende allround jagthund, som nemt lærer også at afsøge tættere beplantning for vildt, og apportere det fældede vildt, også i vand. Mange bruger desuden deres vizsla til schweiss (blodspor).

Udover jagt, kan vizslaen bruges til mange former for opgaver og hundesport, fx konkurrence-lydighed, agility, rally, nosework, redningshundearbejde og canicross (løb med hund). Både i ind- og udland er der eksempler på vizslaer, som bruges til servicehunde.

Uanset hvad man vil lære sin vizsla, er det vigtig at al opdragelse og træning foregår med moderne, belønningsbaserede træningsmetoder, da racen med sit milde sind ikke tåler en hårdhændet behandling!

Som familiehund er vizslaen glad og kontaktsøgende - I USA kaldes de “velcro dogs”, da de helst vil være tæt på deres mennesker og meget gerne kramme i sofaen. På nogle hjemmesider vil man kunne læse, at vizslaen ikke egner sig til familier med helt små børn. Det skyldes, at de livlige hunde ind imellem kan have lidt svært ved at kontrollere deres begejstring og derfor kan komme til at “tackle” småfolk - det er dog et langt stykke hen ad vejen et spørgsmål om opdragelse, og hvor vant børnene er til hunde. En vizsla er til en utrættelig, tålmodig legekammerat for lidt større børn.

Det er vigtigt at vizslaen får tilstrækkelig aktivering, både fysisk og mentalt, for at forblive en glad og afbalanceret hund.

Læs om racens historie og egenskaber i det udmærkede raceportræt i “Mit Jagtblad”.

ALT

20. september 2020 Dansk Vizsla Klub afholdt klub certifikatudstilling på Fyn, som erstatning for de udstillinger, der er blevet aflyst pga. corona.To af han-h...

ALT

September 2020 I starten af september arrangerede vi lidt hvalpe-marktræning for rensdyr-kuldet, som nu er 8 måneder gamle. 5 ud af 7 hvalpe deltog, og de var ...

ALT

25. februar 2020 I sidste uge flyttede seks af hvalpene hjemmefra, og Vixen blev boende hos os. Jeg har ikke været særligt god til at opdatere hjemmesiden, da...

ALT

Sansa blev eneste korthåret vizsla med excellent på 5 klub udstillingen i Jægerspris Dermed blev der sat et nydeligt punktum for hendes udstillingskarriere. Sa...

ALT

Jeg var igang med at rydde op i nogle gamle eksemplarer af kennelklubbens blad "hunden" og blev i den forbindelse mindet om, at der hvert år laves statistik ove...

ALT

De sidste par uger har vi forsøgt at komme så meget på jagt som muligt. Det er ikke de store vildtparader, vi gør i, men lidt er det da blevet til. På en lill...

Loading...

Ungarnsk Maleri fra det 15. århundrede med gylden, vizsla-lignende hund

I fri galop udover en nyhøstet hvedemark

Et afslappet øjeblik