juni/juli 2018 - Lidt om apporteringstræning

Inden vi fik Sansa, havde jeg læst stolpe op og stolpe ned om jagthundetræning, herunder bøger af hundetrænerer og eksperter, som jeg havde hørt var noget ved musikken indenfor området.

Men ligesom når vi snakker med erfarne jagthundefolk, er bøgerne heller ikke altid enige.

F.eks er der meget delte meninger om hvordan og hvornår man introducerer en hvalp/unghund for rigtigt vildt. Jeg er sikker på, at der er flere veje til et godt resultat, afhængigt af hunden, men vi tog i hvert fald nogle forkerte valg... For som 1 års syntes Sansa, at døde fugle var helt og aldeles uinteressante - ja, faktisk lidt ulækre.

Og det er altså et lidt svært udgangspunkt, når man prøver at lave sig en jagthund.

I et stykke tid havde jeg godt vidst, at der fandtes en bog og et træningskoncept ved navn "Apportering til hverdag og fest", men jeg havde troet at det var målrettet spaniels, så der gik desværre lidt tid, før jeg så lyset - Nemlig at bogen ganske rigtigt fokuserer på spaniels og retrievere, men at alt det der foregår umiddelbart efter fuglen letter, jo er det samme for alle jagthunde.

Cirka samtidigt begyndte vi til træning hos Hunters Limited, og da vi havde brugt nogle måneder på at aflure, at tennisbolden er belønning nr 1 for vores "prinsesse", tog indlæringen for alvor fart.

I løbet af ganske få måneder er hun blevet ret stabil til apportering af dummyer, også i vand, fremadsendinger, push-back, områdesøg, stop og indkald.

Og hvor hun før ikke ville røre vildt, samler hun nu duer op uden større protester, og vi har opgraderet til fasaner.

Vi er iøvrigt blevet sådan nogle underlige typer, der kører og samler trafikdræbte dyr op - Og vi har sågar venner, der tipper os om døde fasaner i vejkanten :-)