KENNEL HAZELHUNT


  • Nyheder
  • Vores hunde
    • Hazelhunt's Vixen
    • Sansa - Quodian's Kaelen
    • Pensionisterne - vores to beagler
  • Vizslaen
  • Hvalpe
    • Hvalpeplaner 2025
    • Rensdyr-kuldet (f. 22. dec 2019)
    • Æblekuldet (f. 14. oktober 2024)
  • Om os
  • Kontakt
  • Forside
  • Blog

Nyheder



Vixen er scannet drægtig





Vixen er bekræftet drægtig ved scanning den 16. april 2025 og i følge dyrlægen får vi hænderne fulde med et stort kuld.


Der er stadig mulighed for at blive skrevet op til en hvalp.


Læs mere

Vixen er blevet parret





Vixen er blevet parret med Xolo, og vi krydser fingre for hvalpe i slutningen af maj 2025.


Læs mere

Pixi bestod UT





Hazelhunt's Filippa (Pixi) bestod d. 16. marts 2025 unghundetesten (UT) med flotte 67 point og var prøvens bedste hund.


Så flot! Stort tillykke :-)



Zico placeret i vinderklasse





Hazelhunt's Dasher (Zico) deltog d. 15. marts 2025 på international vinderklasseprøve ved Haderslev.

Han opnåede CK og blev placeret som 5. vinder.

Stort tillykke til ejer!



vixen er kommet i løbetid





Vixen er kommet i løbetid (lidt tidligere end forventet) og vi planlægger hvalpe.


Siden her opdateres med mere information, når vi har været afsted til parring.


Stay tuned :-)



Dansk vizsla klubs forårsmarkprøve





Den 8. marts 2025 afholdte klubben traditionen tro forårsmarkprøve på terræner syd for Næstved. Vores lille kennel var repræsenteret med tre, dejlige hunde.


Det var flot vejr med varme og solskin, men desværre ikke så mange fugle. Harerne var til gengæld meget aktive ;-)


I unghundeklassen deltog Hazelhunt's Fuji (Alma) og Hazelhunt's Pink Lady (Zelda). Begge fik pæne ord med på vejen af dommeren, men desværre ingen præmiering.


Alma og fører Cecilie blev til gengæld hædret med klubbens talentpokal for deres gode arbejde i marken.


Hazelhunt's Dasher (Zico) havde debut i vinderklassen, og fik ligeledes meget flot kritik, men der var desværre lidt for lang bremselængde i den afgørende fuglesituation, så desværre ingen placering.


Alt i alt en dejlig dag, hvor vi også fik hilst på faren til vores kommende kuld. Nu venter vi bare på løbetid.



Jægerspris udstilling





Vores lille kennel var repræsenteret på 5 klub udstilling i Jægerspris d. 2. februar 2025.


Cecilie og Alma (Hazelhunt's Fuji) deltog nemlig - første gang i juniorklasse og dermed "de voksnes rækker".


Det gik jo meget godt!


Excellent med CK, bedste junior-tæve (junior BIM), junior-certifikat og 3. bedste tæve i et skarpt felt af hunde af høj kvalitet.



















Godt nytår og planer for 2025





Hermed en lille nytårshilsen fra os :-)


I starten af 2024 gik der meget tid med æble-hvalpene Valter og Viggo, som blev boende hos os lidt længere pga. svenske importregler. Et par livlige små banditter, som vi havde meget sjov med, men det var også rart at få hverdagen tilbage, da de rejste hjemmefra i februar.


Vi synes, at det er vigtigt at vizslaer i avl har bevist deres værd som alsidige jagthunde, så det fik vi ordnet lidt "på bagkant", idet Vixen blev præmieret på schweiss og apporteringsprøve i 2024. Så vil tiden vise, om vi vil prøve at få mere på hendes CV i 2025, eller om vi vil fokusere på at få en velfungerende jagthund ud af hende.


Derudover er meget af 2024 gået med renovering af vores ejendom, så vi nu kan holde vores hunde og opfostre hvalpe i lidt mere civiliserede rammer. Det glæder vi os til!


I 2025 får vi forhåbentligt gravet en sø på vores ejendom, så vi får bedre mulighed for at træne vandapportering - både selv og sammen med vores hvalpekøbere og træningsvenner.


Vi påtænker også, at Vixen skal have sit andet kuld i 2025.


Vi er meget tilfredse med hvalpene fra det første kuld, som udvikler sig rigtigt fint. Flere af dem har allerede været med på jagt, og er blevet vist lidt frem på udstillinger.


Et af højdepunkterne i 2024 var, da Zico (Hazelhunt's Dasher) sammen med ejer KEnneth opnåede sin anden 1. præmie på markprøve og dermed er kvalificeret til at kaste sig over vinderklasseprøverne. Vi er super stolte af alt det, som Zico har opnået, og det glæder os, at andre avlere også kan se kvaliteterne i ham.


Godt nytår - Vi ses derude i vizsla-land!



Dasher i vinderklasse





Så lykkedes det endelig!


Kenneth og Zico deltog på Dansk Vizsla Klubs markprøve ved Haderslev den 19. oktober 2024, og denne gang var heldet med dem hele vejen!


Zico fik sin anden 1. præmie i hus, og de er dermed klar til at prøve kræfter i vinderklasse til foråret.


Stort tillykke med det flotte arbejde!



Apporteringsprøve





Hvis Vixen var en hest, ville man nok sige, at hun "ikke er aldersvarende uddannet" - Men ikke desto mindre vil vi lige prale med, at hun den 11. august 2024 har bestået SJD's apporteringsprøve.


Dermed er hun præmieret både på mark, apportering og schweiss, og har dermed papir på de alsidige egenskaber som racen gerne skal besidde :-)



Zico har fået styr på ræven





Zico/Hazelhunt's Dasher deltog d. 25. juni i DJ's udvidede apporteringsprøve og blev prøvens næstbedste hund med 215 point på kanin/ræv.



Æble-hvalpene havde succes i vissenbjerg





Hele tre af vores søde hvalpekøbere havde ladet sig overtale til at fremvise hund på SJD udstillingen i Vissenbjerg d. 9. juni 2024.


Hubert/Hazelhunt's Bramley blev bedste han hvalp.

Alma/Hazelhunt's Fuji blev bedste tæve hvalp og bedste hvalp

Zelda/Hazelhunt's Pink Lady blev 2. bedste tæve hvalp


Super dygtige, veltrænede hvalpe, som dog var færdige med at stå pænt, da vinderbilledet skulle tages :-D



schweissprøve d. 21. april 2024





Vixen deltog på Dansk Vizsla Klub og Langhårsklubbens schweissprøve i Store Dyrehave ved Hillerød.


Hun bestod 400 meter/3 timer med en 2. præmie, hvilket vi er meget tilfredse med, da vi kun har været i gang med sportræningen i meget kort tid.



Zico har været til schweissprøve





Kenneth og Zico har kastet sig over schweiss-disciplinen, og har d. 24. februar 2024 været til schweissprøve.


De bestod 400 meter/3 timer med en flot 1. præmie!



Alle hvalpe er afsat





Vi har været glade for den store interesse omkring vores æble-kuld, men nu er alle hvalpene reserverede.


Vi henviser til Dansk Vizsla Klubs hvalpe- og kennelliste.


Vi forventer tidligst hvalpe igen i starten af 2025.


Følg vores hvalpe på vores sociale medier:

Facebook: "Kennel Hazelhunt"

Instagram: @hazelhuntvizslas



hazelhunt's Dasher er dansk champion





Kenneth og Zico opnåede d. 22. oktober 2023 en 1. præmie på markprøve i åben klasse på Darket på Lolland.


Zico opfylder dermed betingelserne for DANSK CHAMPION, da han allerede har tre udstillingscertifikater i banken.


Vi er super stolte af Kenneth og Zicos flotte arbejde!



Vixen har fået hvalpe





Vixen har den 14. oktober 2023 fået syv, fine hvalpe.


Der er én ledig hanhvalp, som stadig ikke er reserveret



Vixen er scannet drægtig





Drægtighed bekræftet med ultralydsscanning den 12. september :-)



Vixen er parret med falco





Vi håber på hvalpe medio oktober 2023

Læs mere under "Hvalpeplaner"



Vixen er kommet i løbetid





Vixen er nu kommet i løbetid, lidt tidligere end forventet.


Hold øje med siden de kommende uger :-)


Der er stadig ledige pladser på ventelisten.



Hvalpe planlægges





Vi er nu så langt med ombygningen af vores landejendom, at vi tænker det er realistisk at parre Vixen til næste løbetid, som bliver omkring slut august 2023.


Det vil sige hvalpe omkring start november.


Kontakt os gerne, hvis du ønsker at komme på ventelisten.



Zico har bestået SJDs Slæb- og apporteringsprøve (VSA)





September 2022


Hazelhunt's Dasher (Zico) har den 9. september 2022 bestået vand & slæb.



Zico bedst i racen i vissenbjerg





Juni 2022


Hazelhunt's Dasher (Zico) fik excellent med CK, blev BEDST I RACEN og fik sit tredje certifikat på SJD's store udstilling i Vissenbjerg d. 12. juni 2022.


Så må ejer Kenneth på jagt efter den 1. præmie på marken til efteråret :-)


Vi er SÅ glade og stolte over det flotte resultat.


Vixen var også tilmeldt, men måtte desværre udgå, da hun har skåret sig i trædepuden.


Det var en rigtig god dag, især efter udstillingerne i Roskilde i maj måned, hvor de helt gode resultater udeblev:


Zico deltog fredag og søndag og fik very good begge dage. Vixen deltog alle tre dage, og fik 2 x very good og 1 x excellent.



Zico på markprøve





Marts 2022


Hazelhunt's Dasher (Zico) og hans ejere giver den gas med markprøverne dette forår.


Den dominerende østenvind har gjort det svært for hundene at få held med fuglene, men indtil videre er det blevet til 2 x 2. præmie i åben klasse. Det synes vi er meget flot for sådan en ung hund, der stadig skal lære og udvikle sig :-)



Vixen til DGSK's 100 års jubilæum





24. marts 2022


Dansk Gordon Setter Klub inviterede til certifikatudstilling ved Præstø i anledning af klubbens 100 års jubilæum.


Vixen fik excellent m CK og blev 3. bedste tæve med certifikat.


2 down, 1 to go :-)



Vixen og dexter på udstilling





14. februar 2022


I dag har vi været afsted på 5 klub udstilling i Jægerspris.


Jeg har haft lidt svært ved at få Vixen til at føle sig tilpas i udstillingsringen og vise sig ordenligt frem, men den sidste måned har vi trænet intensivt - både selve ringtræningen, men også en masse miljøtræning og socialisering. Det lader til at have givet pote (hø, hø..), for i dag gik det hele op i højere enhed:


Vixen fik excellent m CK, fik certifikat og blev BEDST I RACEN! Med den flotteste kritik af dommer Kresten Scheel, som jeg nogensinde har fået på en hund.


Søde Dexter (Hazelhunt's Prancer) og mor Bianca var med på udstilling for første gang, og de klarede det så flot! Dexter vandt åben klasse med excellent og CK, og blev 2. bedste han med en rigtig fin kritik.



Zico på udstilling





November 2021 og februar 2022


Hazelhunt's Dasher (Zico) har været på udstilling igen:


DKK int. udstilling i Herning 12. november 2021:

Excellent m CK, 3. bedste han og certifikat.


5 klub udstilling i Uldum 5. februar 2022:

Excellent m CK, bedste han/BIM og certifikat.



Zico 1. præmie på markprøve





September 2021


Hazelhunt's Dasher (Zico) har været på markprøve igen, og det blev til en flot 1. præmie i unghundeklassen med følgende flotte kritik:


Dasher slippes på stub i svag vind. Søger bredt og med velanlagte slag mod vinden. God fart. Smuk stil dog enkelte stop. Har et par markeringer som den udløser. Kort øjeblik interesseret i makkerhunden. God kontakt til fører. Søger med stor jagtlyst Slip 2 og 3. Dasher på stub i modvind. Viser god format som tidligere slip. Opnår stand, rykker og nagler en agerhøne. Avancerer godt og præcist og rejser en agerhøne. Rolig i opfløj og skud.



Vixen er blevet sundhedsundersøgt





August 2021


Vixen har været en tur på besøg hos Jens Knudsen ved Køge Bugt Dyreklinik og fået foretaget diverse sundhedsundersøgelser med henblik på avl.


Alle resultater var heldigvis rigtig fine, og hun kan nu prale med:


HD A

AD 0

Øjenlysning inkl. gonioskopi - Intet påvist

Ikke bærer af langhårsgen L/L



Udstilling i vissenbjerg





16. juni 2021


I weekenden var vi på SJD udstilling i Vissenbjerg, hvor vizslaerne blev dømt af Carsten Birk.


Hazelhunt's Dasher fik excellent med CK, bedste junior-han m junior certifikat, og 3. bedste han. Zico er dermed godkendt til avl i Danmark og kan findes på Dansk Vizsla Klubs hanhundeliste.


Hazelhunt's Vixen var stillet i brugshundeklassen, og fik excellent.



Zico har bestået SJD's apporteringsprøve





29. maj 2021


Zico (Hazelhunt's Dasher) har bestået SJD's apporteringsprøve.


Stort tillykke med ham!



DExter 2. præmie på schweissprøve





9. maj 2021


Dexter (Hazelhunt's Prancer) og Bianca har været til deres første schweissprøve (3 timer/400 m), og bestod med en flot 2. præmie.


Stort tillykke til dem!



Vixen 1. præmie på markprøve





20. marts 2021


Vixen rendte med en 1. præmie i unghundeklassen til Dansk Vizsla Klubs forårsmarkprøve ved Næstved. Dommer var Dan Hartvig Jacobsen.
Hun fik desuden pokal for bedste (eneste) vizsla unghund med 1. præmie, samt Talentpokalen.

Vi kan slet ikke få armene ned!


Bror Zico var også med, men havde desværre ikke held med fuglene, og blev ikke præmieret denne gang.



Unghundetest bestået





13. og 14. marts 2021

Denne weekend var både Vixen og kuldbror Zico (Hazelhunt's Dasher) afsted til unghundetest (UT), som er den danske udgave af den tyske VJP/natural ability test.


Begge bestod med pæne point :-)



2. og 3. præmie til vixens første markprøver





6. og 7. marts 2021

Vixen har været afsted på markprøver for første gang, og belønnet med en 2. præmie i unghundeklassen ved SJiD's prøve ved Ringsted, og med en 3. præmie ved SJiD's prøve ved Viby Sj.

Vi kan ikke få armene ned over den fine debut, og glæder os nu til unghundetesten og klubbens egen markprøve senere på måneden.



Kennelmor er blevet blogger





Oktober 2020


Elisabeth er blevet blogger for Dansk Kennel Klubs medie Hunden.dk. Bloggen kommer primært til at handle om træning, jagt og prøver med vizslaerne, og kan forhåbentlig være til inspiration for hundefolk, der gerne vil høre om alternativer til traditionel, hård jagthundetræning.


Se bloggen her

hvalpenes første udstilling





20. september 2020


Dansk Vizsla Klub afholdt klub certifikatudstilling på Fyn, som erstatning for de udstillinger, der er blevet aflyst pga. corona.
To af han-hvalpene deltog :-)


Læs mere her

Marktræning med hvalpene





September 2020


I starten af september arrangerede vi lidt hvalpe-marktræning for rensdyr-kuldet, som nu er 8 måneder gamle. 5 ud af 7 hvalpe deltog, og de var bare allesammen så dygtige!


Se fotos her

Så er hvalpene flyttet





25. februar 2020


I sidste uge flyttede seks af hvalpene hjemmefra, og Vixen blev boende hos os.



Følg os på facebook





30. december 2019


Vi er lidt mere flittige til at få opdateret vores sider på Facebook og Instagram, end hjemmesiden her, så følg meget gerne vores profiler, hvis du vil følge med i hvalpenes udvikling.


PS: På nuværende tidspunkt er alle hvalpe reserverede!



Hvalpe født





22. december 2019


Sansa er blevet mor til 7 lækre hvalpe, 5 hanner og 2 tæver.


Mere info under "hvalpe".



Sansa er scannet drægtig





15. november 2019


Vi har været hos dyrlægen og få Sansa ultralydsscannet, og hun er drægtig med et fint, stort kuld hvalpe.


Hvis dyrlægens bud holder stik, er der fortsat et par ledige pladser på ventelisten.



Sansa er blevet parret





28. oktober 2019


Vi har været et smut i Ungarn og parre Sansa med den skønne hanhund 'Gubasc'.


Læs mere under "hvalpe" samt på vores facebook side.



Endelig løbetid!





17. oktober 2019


Sansa er langt om længe kommet i løbetid, så vi vender snart næsen mod Ungarn for at få hende parret med en lækker, ung hanhund med masser af kvalitet.


Hold øje her på hjemmesiden, samt sociale medier, i den kommende tid!



Apporteringsprøve bestået





Sansa deltog d. 29. juni 2019 i DJU's apporteringsprøve, afholdt i 5-klub regi, i Mogenstrup Grusgrav.


Hun bestod med flotte 27 ud af 30 mulige point. Det er vi super tilfredse med!


Og så venter vi i øvrigt stadig på, at hun skal komme i løbetid...



Hvalpe planlægges





Da der er ved at være styr på vores boligsituation, og Sansa stadig ikke har været i løbetid dette forår, har vi besluttet os for at få hende parret denne førstkommende løbetid.


Vi håber derfor, at have hvalpe i efteråret 2019.


Info følger når vi ved mere!



Følg os på facebook!





Vi skal sælge hus og flytte - Hjemmesiden bliver derfor ikke opdateret så grundigt for tiden.


På vores Facebook-side "Kennel Hazelhunt" kan I følge lidt med i hvad vi render og laver i mellemtiden.



5 klub udstilling i Jægerspris 3/2-19





Sansa blev eneste korthåret vizsla med excellent på 5 klub udstillingen i Jægerspris



Kuld udsat, og lidt vinterbilleder





Sansa skal - som tidligere annonceret - desværre alligevel ikke have hvalpe i foråret 2019


read more

Sansa kennelklub racevinder 2018





Sansa er blevet Dansk Kennel Klub Racevinder 2018 og har dermed fået titlen DKKV18


read more

Weekender med jagt





De sidste par uger har vi forsøgt at komme så meget på jagt som muligt


read more

Tur til Ungarn og Østrig, uge 41





I uge 41 har vi været i Ungarn og Østrig - Først kigget på Europacuppen for vizsla i Ungarn, og derefte træning og markprøver i Østrig


read more

Roetræning og gåsejagt, 8. og 9. september





I stedet for officielle konkurrencer, har denne weekend alene gået ud på jagt og jagtglæde for både hund og mennesker


read more

Markprøver 1. og 2. september





I weekenden havde Sansa sin debut i åben klasse, og selvom vi selv er tilfredse med hendes præstation, er konklusionen nok, at det endnu er lidt for tidligt at stille i åben klasse.


read more

Marktræning 28. august





I den kommende weekend venter efterårets første markprøver og vores debut i åben klasse, så vi brugte et par af vores agerhøns på lidt træning


read more

Øjenlysning 21. august





I dag blev Sansa øjenlyst og fundet fri for arvelige øjensygdomme. Dermed er der sat endnu et flueben på listen over hvad vi mener er en velegnet avlshund-


read more

Bedste tæve og det sidste certifikat på nordisk udstilling i billund D. 4. august





Sansa blev bedste tæve med excellent CK; certifikat og nordisk certifikat i dag på nordisk udstilling i Billund


read more

Billeder fra marktræning D. 31. juli





Lidt billeder fra aftenens marktræning ved Kalundborg


read more

Kennelmærke godkendt D. 26. juli





En dejlig fridag blev endnu bedre, da der kom mail fra kennelklubben om, at FCI har godkendt kennelmærket HAZELHUNT'S


read more

Svømmerhale og apporteringstræning D. 22. Juli





Billeder fra lidt hjemmetræning i haven, da Sansa skal holdes lidt i ro pga. svømmerhale


read more

Sansa's 2 års fødselsdag D. 17. juli 2018





Sansa havde fødselsdag i går


read more

Apporteringstræning D. 12. juli 2018





Lidt billeder fra en dejlig aften ved søen


read more

FJD-udstlling d. 11. juni 2018





Sansa vandt sin tredje BEDST I RACEN i streg


read more